Jeg har altid været lidt ude af sync, når det drejer sig om mode. Ikke bagud-, men fremadrettet. Jeg er altid opdateret på, hvad der kommer i butikkerne i næste sæson og begynder at lede efter lignende farver og former lang tid inden, det faktisk kan købes. Jeg ser, hvad jeg har i forvejen og og planlægger, hvad jeg mangler, for at få de farver og det look jeg ønsker.
Vil du vide, hvordan man gør?
Det jeg er inspireret af i den kommende forårs og sommersæson, er Stine Goyas ss 2012 show, som jeg så i modeugen august sidste år.
Gør dig selv en tjeneste og se hele videoen ovenfor. Nyd farver, mønstre, materialer og snit. Det er poetisk og smukt.
Har du noget lignende?
Hele efteråret og vinteren har vi hørt om Colourblocking – tøj i kraftige farver uden mønstre, sat sammen som legoklodser. Der har været sort og metallic.
- Har du fx en stærk pink top eller cardigan?
- En orange nederdel, kjole eller sko?
- Har du en guldtop eller en guldnederdel?
- En cremefarvet skjorte eller kjole
- Har du et par sorte bukser, buksedragt eller en sort kjole?
Så er du godt på vej. Se på Stine Goyas video igen.
Måske har du en sort buksedragt fra sidste sommer? Sæt den sammen med et par orange sko +en lang guldkæde og køb Stine Goys bløde, ferskenfarvede cardigan. Så har du looket.
Du har brug for noget ferskenfarvet, creme, solgul, mandarin, pink, guld, sort, og en mønsterting. Hvis du ikke har råd til Stine Goyas tøj, så find noget lignende i billigere mærker.
Nyd det!